Velkommen
En privat og fleksibel pasningsordning, baseret på de helt nære relationer mellem mig - jer og jeres barn. Maybritt´s BørneOase, er til jer der selv ønsker at finde den helt rigtige private pasningsordning til jeres barn. Jeg vægter udeliv, natur og bevægelse meget højt og er certificeret DGI idræts dagplejer. Hvis I vil vide mere om mig og min hverdag som privat børnepasser, er i meget velkommen til at kontakte mig.
HVAD ER PRIVAT PASNINGSORDNING
Jeg er godkendt af Lejre Kommune til at have 5 børn og må gerne modtage børn fra andre kommuner.
Lejre kommune fører tilsyn 6 gange om året og det er den samme pædagog der kommer hver gang, så hun kan følge børnenes trivsel og udvikling.
Der tilbydes ikke gæstepasning og der tages ikke imod gæstebørn.
Som privat børnepasser bestemmer jeg selv min hverdag. Om vi skal på tur, lege i haven, eller noget helt tredje. Fordelen er, at jeg kan planlægge dagen efter min børnegruppes behov.
Den private børnepasser og forældrene vælger hinanden, hvilket giver et godt grundlag for optimalt samarbejde. Der skal indgås kontrakt og der skal skrives ansøgning om tilskud til kommunen.
I som forældre betaler direkte til mig og modtager tilskuddet fra kommunen.
VIGTIGT! Uanset om I ønsker privat, eller kommunal dagpleje, SKAL barnet være skrevet op til en plads ved kommunens pladsanvisning.